Yoga hos DGI-Byen – hver lørdag i det nye Ro & Balancehus.
Jeg er glad og taknemmelig for at kunne dele, at jeg nu underviser fast hos DGI-Byen hver lørdag i deres nye, smukke Ro & Balance Hus. Et sted skabt til ro, nærvær og fordybelse.
Jeg håber, du har lyst til at være med.
Lørdags-holdene
Kl. 09:00–09:50 – Hatha Yoga for begyndere
En blid og tryg introduktion til yogaens grundprincipper. Vi arbejder med grundlæggende stillinger, åndedræt og kropsbevidsthed i et roligt tempo, Perfekt for dig, der er ny til yoga eller ønsker et roligt tempo.
Kl. 10:00–10:50 – Hatha Yoga: Indre ro & pranayama
En klassisk hatha-time med fokus på styrke og smidighed, og på at skabe ro indefra. Vi kombinerer klassiske hatha-stillinger med pranayama (åndedrætsøvelser) og sekvenser, der hjælper dig til at lande i kroppen og finde et dybere nærvær. Alle kan være med, og jeg guider dig sikkert gennem praksissen.
Praktisk info
Max 14 deltagere pr. hold – så der er god tid til individuel støtte
Adresse: DGI-Byen, Tietgensgade 65, 1704 København V
Tilmelding: Via DGI-Byens hjemmeside
Jeg glæder mig til at byde dig velkommen på måtten og dele en rolig, nærende og groundende yogapraksis med dig.
Billeder fra DGI – Ro og Balancehuset
Yoga hos AOF
Klassisk Hatha yoga – Ro, styrke og nærvær
Telefonfabrikken, Telefonvej 12, 2860 Søborg
Tirsdag, 19:00 – 20:30
30 lektioner, 15 mødegange
Tirsdag 15. september, 2026
Tilmelding hos:
Vangede Stationsbygning, Vangedevej 143, 2820 Gentofte
Søndag, 10:00 – 11:30
18 lektioner, 9 mødegange
Søndag 25. oktober, 2026
Tilmelding hos:
Jeg er glad og taknemmelig for at kunne dele, at jeg til efteråret underviser to hold hos AOF.
Klassisk Hatha yoga – ro, styrke og nærvær
Hatha yoga er en rolig og balancerende praksis, der styrker både krop og sind. Gennem bevidst åndedræt og klassiske yogastillinger skabes et rum, hvor du kan finde ro, fordybelse og ny energi.
I undervisningen arbejder vi med:
Åndedrættet som fundament for nærvær og indre ro
Solhilsnen som en dynamisk opvarmning
De klassiske hatha yogastillinger, der styrker, strækker og afspænder kroppen
Regelmæssig praksis kan give øget overskud og velbefindende – både fysisk og mentalt. Timen tilpasses deltagernes niveau, så alle kan være med, uanset erfaring.
Yoga er for alle – og du er hjerteligt velkommen.